Hundesnor
Viser alle 5 resultater
-
Flexline Alcott Adventure Sort
DKK189,00 – DKK199,00 Vælg variant
-
Hunter Hb Neopren Reflect Halsbånd
DKK219,00 – DKK279,00 Vælg variant
-
Hunter Line i Nylon Brun lille
DKK249,00 Tilføj til kurv
-
Hunter Line i Nylon Brun stor
DKK249,00 Tilføj til kurv
-
Hunter Line i Nylon Sort lille
DKK249,00 Tilføj til kurv
Hundesnor
En hundesnor og et hundehalsbånd er noget af det første du bør anskaffe dig, når du skal have hund. Der findes mange typer af hundesnore på markedet. Det vigtigste når du skal vælge hundesnor er, at den er solid og behagelig at holde i. Derudover er det også vigtigt at størrelsen på hundesnoren passer til din hund. Hundesnore kan fås i forskellige bredder og med forskellige størrelse karabinhager/spænder. Har du en lille hund, bør du anskaffe dig en smal hundesnor med en lille karabinhage. Dette er mest behageligt for din hund. Karabinhagen er det spænde som man fastgør hundesnoren i ringen på halsbåndet. Er karabinhagen meget stor, vil den blive for tung for en lille hund, og det vil blive ubehageligt for hundens hals og nakke. Derudover vil hunden også kunne få problemer med at snuble i hundesnoren.
Har du derimod en stor hund, vil en smal hundesnor med en lille karabinhage ikke være en god idé at anskaffe. Du kan risikere at hundelinen ikke holder, da en stor hund har mange flere kræfter end en lille hund. Der kan hurtigt opstå en farlig situation, hvis hundesnoren går i stykker og hunden pludselig er løs ved en befærdet vej.
Typer af hundesnore
Hundesnore og hundeliner kan generelt opdeles i to kategorier. Den mest almindelige er den traditionelle hundesnor med fast snorlængde. De fleste traditionelle hundesnore er ofte lavet, så de kan indstilles til forskellige længder. De fås ofte i nylon, stof, kunstlæder og ægte læder. Den anden kategori af hundeliner er flexlinen som også kaldes en rulleline. En flexline kan forlænges og forkortes efter behov.
Hundesnor i nylon
Nylon liner til hunde fås i mange forskellige farver og designs. En hundesnor i nylon er meget slidstærk og derfor utrolig holdbar. En nylonhundesnor er meget praktisk, da den er vedligeholdelsesfri og nem at rengøre. Den kan tåle at blive vasket, og er derfor også meget nem at holde ren og pæn.
Hundesnor i læder
En hundeline i læder er meget slidstærk og holdbar. De findes i mange forskellige designs og farver. Passer du godt på din læderline, kan den ofte holde hele hundens levetid.
Hundesnor med refleks
Som hundeejer er det dit ansvar, at du og din hund færdes sikkert i trafikken. I efteråret og vinterhalvåret er det ofte mørkt, når hunden skal luftet. Det er derfor en god idé at bruge en refleks hundesnor, så i kan blive set i mørket.
Flexliner
En flexline er en line som kan rulles ud og ind. Dvs. at den ikke hænger og ”dingler” på jorden. Når hunden løber rundt. De kan enten fås med rulleline eller båndlinen, som fortæller noget om linens bredde. En flexline kan får i flere forskellige længder, alt efter dit og din hunds behov.
En flexline er super praktisk når man lufter sin hund i skoven, ved stranden eller på en stor åben mark. Det giver hunden en meget større frihed end i en almindelig hundesnor. Med en flexline har du mulighed har at give en hund en kontrolleret frihed., så den kan løbe rundt og snuse.
Brug aldrig flexline, når du lufter ved veje, hvor der kører biler og anden trafik. Du har meget mindre fysisk kontrol over hunden, når den er i flexline og du kan risikere at den løber ud foran en bil og bliver kørt ned. Dette gælder også velopdragne hunde. Hvis hunden fx pludselig får øje på en kat eller en fugl kan jagtinstinktet pludselig blive tændt. Du har dermed ingen chance for at nå at reagere før det er for sent.